Mai Brostrøm (født 17. februar 1958) er en dansk skuespiller og manuskriptforfatter. Mai Brostrøm arbejdede som instruktørassistent, skuespiller, lystekniker og scenearbejder på Caféteatret fra 1977-1983.[2] Hun blev efterfølgende uddannet fra Odense Teaters Elevskole i 1986. Derefter blev hun ansat på Odense Teater, men rykkede i 1990 tilbage til København, hvor hun fik roller på blandt andet Folketeatret og Caféteatret. Hun blev i 1996 uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og blev i 2003 gift med manuskriptforfatter Peter Thorsboe. De to har sammen blandt andet stået bag manuskripterne til DR's Emmy-prisbelønnede successerier Rejseholdet, [[Ørnen (tv-serie)|Ørnen] og Livvagterne. Tidligere var Mai Brostrøm gift med komponist Holger Laumann, med hvem hun blandt andet har sønnen Oliver Brostrøm Laumann der har medvirket i såvel Rejseholdet som Ørnen. Datteren Nina Brostrøm Laumann har medvirket i Ørnen.